Isblink (Illustrated)
Fiction & Literature, Poetry, Continental European, Nonfiction, Reference & Language, Foreign Languages
| Author: | Ludvig Mylius-Erichsen | ISBN: | 1230000156140 |
| Publisher: | Lost Leaf Publications | Publication: | July 30, 2013 |
| Imprint: | Language: | English |
| Author: | Ludvig Mylius-Erichsen |
| ISBN: | 1230000156140 |
| Publisher: | Lost Leaf Publications |
| Publication: | July 30, 2013 |
| Imprint: | |
| Language: | English |
INDHOLD
Tilegnelse 9
Marie 11
Ene du — 13
Vise 17
Huset ved Havet 20
Stemning 24
Kammeratskab i »Fjældhulen«
i. Til Marie 29
ii. Harald Moltke 34
iii. Knud Rasmussen 37
iv. Jørgen Brønlund 41
v. Gabriel Olesen 45
vi. Agpaling'uak 48
Mor. i—iii 51
Far. i—iii 59
Den store By. i—ii 67
Fædrelandssang 71
Venner. Otte Sonetter til Digteren L. C. Nielsen og Maleren Valdemar Neiiendam 74
Danske Mænd 80
Klassicisme 85
Nordpolen 89
Foraar ved Snehytten 94
Vejrfast 96
Tilbageblik 98
Skibet 100
I Kajak 102
Eskimoer 105
Landsmænd 111
Teater 118
Musik 121
Kvinder 123
Natur og Civilisation 126
Da Skibet kom 130
September i »Fjældhulen«. i—iv 133
Nokturne 140
Ene 142
Høst 144
Bekendelse 147
Sonet 150
Ene tilsøs 151
Tøbrud 153
En Sorg 156
Vinter 159
Snestorm 162
Indkvartering 165
Nyt Islæg 168
Afrejse 171
Tilbage til Mørket. i—ii 173
Polarnat. i—xxv 175
Tilbagekomst 199
Liv 201
MARIE
Nu sidder du sørgmodig
og venter mig forgæves,
Mørket, som har skjult min Vej,
det kan jo ikke hæves.
Og du faar ikke Brev i Hast,
og mange tror mit Liv sat til,
men du, min Ven, alene vil
paa Gensyns-Timen stole fast.
Selv véd jeg, at jeg kommer
paa Trods af alle Skranker,
om bare et Aarstid saa staar
jeg ved vort Hjem og banker.
Men Pigen mønstrer min Person,
hun har nok aldrig set mig før,
godt dækket bag en lænket Dør
giver hun ikke straks Pardon.
Hun tog mig for en Røver,
min Dragt var arm og broget,
— jeg vilde jo overraske dig
og ikke ud med Sproget.
Hun løj perfekt, at Fruen sov
og bad forgæves om mit Kort
og havde kraftigt vist mig bort,
da langt om længe jeg fik Lov.
Hun slap mig gennem Gangen,
gik for at søge Fruen.
— Dèr sad jeg i en Lænestol
og kendte hele Stuen:
Slyngplanten op ad Vindvet skød,
Møblerne var de gamle blaa,
men da dit Arbejdsbord jeg saa',
hulked jeg bitterligt og fortrød.
Her sad du altsaa trolig
og Savnets Taalmod lærte;
i Breve, som jeg aldrig fik,
udøste du dit Hjærte.
Af mange Trængslers Kalk du drak,
haardt blev dit Mod paa Prøve sat.
Alt, hvad du led ved Dag og Nat,
fatter jeg nu og hvisker: Tak!
INDHOLD
Tilegnelse 9
Marie 11
Ene du — 13
Vise 17
Huset ved Havet 20
Stemning 24
Kammeratskab i »Fjældhulen«
i. Til Marie 29
ii. Harald Moltke 34
iii. Knud Rasmussen 37
iv. Jørgen Brønlund 41
v. Gabriel Olesen 45
vi. Agpaling'uak 48
Mor. i—iii 51
Far. i—iii 59
Den store By. i—ii 67
Fædrelandssang 71
Venner. Otte Sonetter til Digteren L. C. Nielsen og Maleren Valdemar Neiiendam 74
Danske Mænd 80
Klassicisme 85
Nordpolen 89
Foraar ved Snehytten 94
Vejrfast 96
Tilbageblik 98
Skibet 100
I Kajak 102
Eskimoer 105
Landsmænd 111
Teater 118
Musik 121
Kvinder 123
Natur og Civilisation 126
Da Skibet kom 130
September i »Fjældhulen«. i—iv 133
Nokturne 140
Ene 142
Høst 144
Bekendelse 147
Sonet 150
Ene tilsøs 151
Tøbrud 153
En Sorg 156
Vinter 159
Snestorm 162
Indkvartering 165
Nyt Islæg 168
Afrejse 171
Tilbage til Mørket. i—ii 173
Polarnat. i—xxv 175
Tilbagekomst 199
Liv 201
MARIE
Nu sidder du sørgmodig
og venter mig forgæves,
Mørket, som har skjult min Vej,
det kan jo ikke hæves.
Og du faar ikke Brev i Hast,
og mange tror mit Liv sat til,
men du, min Ven, alene vil
paa Gensyns-Timen stole fast.
Selv véd jeg, at jeg kommer
paa Trods af alle Skranker,
om bare et Aarstid saa staar
jeg ved vort Hjem og banker.
Men Pigen mønstrer min Person,
hun har nok aldrig set mig før,
godt dækket bag en lænket Dør
giver hun ikke straks Pardon.
Hun tog mig for en Røver,
min Dragt var arm og broget,
— jeg vilde jo overraske dig
og ikke ud med Sproget.
Hun løj perfekt, at Fruen sov
og bad forgæves om mit Kort
og havde kraftigt vist mig bort,
da langt om længe jeg fik Lov.
Hun slap mig gennem Gangen,
gik for at søge Fruen.
— Dèr sad jeg i en Lænestol
og kendte hele Stuen:
Slyngplanten op ad Vindvet skød,
Møblerne var de gamle blaa,
men da dit Arbejdsbord jeg saa',
hulked jeg bitterligt og fortrød.
Her sad du altsaa trolig
og Savnets Taalmod lærte;
i Breve, som jeg aldrig fik,
udøste du dit Hjærte.
Af mange Trængslers Kalk du drak,
haardt blev dit Mod paa Prøve sat.
Alt, hvad du led ved Dag og Nat,
fatter jeg nu og hvisker: Tak!
